Talent Academy 2026: Consultant Data & AI
”Dit mål er at blive en rigtig dygtig konsulent – vores mål er at søge for, du bliver det”
Synes du, at arbejdet som konsulent lyder som noget for dig? Er du klar på enten at kickstarte eller accelerer din karriere i et miljø, der understøtter din faglige og personlige udvikling? Vil du arbejde på spændende projekter inden for Data & AI sammen med et hold af dygtige konsulenter? så læs med her! 🙏 1. september 2026 starter vores Talent Academy, hvor vi giver dig mulighed for at skab en succesfuld konsulentkarriere i en virksomhed, der ønsker at investere i dig og din fremtid!
I NORRIQ har vi en stærk tradition for at udvikle dygtige konsulenter gennem vores Talent Academy. Her træder du ind i et miljø, hvor dine kolleger forstår og værdsætter den læring, du skal igennem. Forløbet tager 18 måneder og er designet til at sikre, at du ikke bare bliver dygtig til dit fagområde - men også en skarp konsulent. Her tager vi udgangspunkt i din viden og kendskab til data samt din forretningsforståelse. For os er det vigtigste din lyst og vilje til at lære, og så skal vi nok klæde dig godt på til rollen 👏 Og hvordan gør vi så det?
Et indblik i livet som Consultant Data & AI i vores Talent Academy:
Mentorordning: Du vil få tilknyttet en erfaren mentor, som vil tilsikre, at du både får den nødvendige læring, men også støtte til at navigere i din nye rolle. Sammen med din mentor får du masser af faglig sparring, 1:1-samtaler og fokus på dit unikke udgangspunkt og behov ✨
Buddyordning: Udover din mentor vil du også få en buddy i form af en erfaren kollega, som vil hjælpe dig med at falde godt ind i din nye rolle og samtidig sørge for, at du kommer godt ind i NORRIQ og bliver en del af vores skønne kollegiale fællesskab 🙋♀️ Det sociale sammenhold er fundamentet i vores samarbejde. Derfor prioriterer vi også at have det sjovt med hinanden. I 2025 har vi eksempelvis stået på wakeboard, været i biografen, deltaget i DHL, spillet golf sammen, spist masser af god mad, både til fester og på hverdagsaftener, haft faglige workshops om den nyeste udvikling inden for teknologi og meget, meget mere.
Tekniske kompetencer: Vi kommer til at tilsikre, at du har den nødvendige værktøjskasse inden for den nyeste Microsoft-teknologi såsom Power BI, Fabric, Azure, Business Central, Python/PySpark og lakehouses. På den måde er du godt rustet til at hjælpe vores kunder til de rigtige løsninger gennem afdækning af deres behov, workshops og rådgivning. Hos os er god rådgivning nemlig fundamentet i hele vores forretning 🤝 Vi vil desuden tilsikre, at du får lov at være hands-on hurtigt, så du får fingrene ned i opgaverne, mens vi støtter dig hele vejen både gennem e-learning, sidemandsoplæring, relevante certificeringer fra Microsofts teknologistack, m.m.
Konsulentevner: Vi har også fokus på de ”bløde færdigheder”, såsom at begå dig i rollen som konsulent. Du får konkrete værktøjer, som du kan bruge til tidsestimering på projekter, dialogen med kunden og rådgivning om de rette løsninger til de enkelte virksomheder. Vi vil selvfølgelig også tilsikre, at udvide din forståelse af forretningsprocesserne hos vores kunder, så du kan udvikle dig endnu mere i rollen som rådgiver 💪
NORRIQ-færdigheder: Udover at blive en dygtig konsulent med skarpe tekniske færdigheder, så kommer du selvfølgelig også igennem den helt gode onboarding i NORRIQ. Her lærer du alt om vores interne strukturer, procedurer og alle de værktøjer, vi har, som er med til at gøre vores dygtige konsulenter endnu bedre 💙
Vejen til Talent Academy kan være mange:
For at få succes i rollen som Consultant Data & AI i Talent Academy kan din baggrund være meget forskellig, så længe du har færdiggjort din uddannelse senest sommeren 2026. Du kan også have 1-2 års erfaring som Business Controller, Business Analyst eller lignende, og have lyst til at skifte spor. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. I stedet er succeskriteriet din nysgerrighed, gå-på-mod og lyst til at udvikle dine kompetencer inden for Data & AI-området!
Hvis du allerede har snuset til det tekniske under dit studie, i et studiejob eller i en anden rolle, kan det være en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med:
Dataanalyse, datamodellering, Power BI, Azure eller Python/PySpark.
Muligvis allerede har kendskab til økonomi- og finansområdet.
Har analyseret data i SQL, DAX, Python eller andre værktøjer.
Og du kommer til at være i trygge hænder
Se videoen og hør Christian Skøtt fortælle om, hvordan det er at være en del af Talent Academy og hans team 🙌
Skal du være en del af vores Talent Academy til september?
For at søge skal du hverken skrive en lang motiveret ansøgning eller udfylde kedelige, lange spørgeskemaer 🙅️ Så send dit CV allerede i dag, og hvis du har lyst, er du mere end velkommen til at lave en kort video, hvor du præsenterer dig selv (det er dog ikke et krav!). Du kan søge jobbet gennem formularen nederst på siden👇👇👇 Og har du nogle spørgsmål så tøv endelig ikke med at stille dem til vores lille chatbot nede i hjørnet, så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig.
Som noget helt nyt inviterer vi i år til Pizza Night d. 15. april på vores kontor i Aalborg 🍕 Udover at vi selvfølgelig byder på velsmagende pizza, vil der også være spændende oplæg og mulighed for gode snakke med nogle af dine (måske) kommende kolleger 😉
Når du har sendt os din ansøgning, vil du på et senere tidspunkt modtage en mail med et link, hvor du kan registrere din tilmelding.
Vi glæder os allerede til at se dig!
Det med småt:
PS. Ansøgningsfristen løber til mandag d. 27. april.
Normalt bestræber vi os på at vende hurtigst muligt retur til vores ansøgere, men vi vil gerne give alle en fair chance for at søge. Derfor venter vi med at indkalde til samtaler, til vi er på den anden side af alle de fede events og messer, der venter os i marts og april, f.eks. IT DAY, DSE, MatchMaking, m.m. (hvor vi selvfølgelig håber på at hilse på mange af jer 🤞). Det betyder, at vores svartid desværre vil være længere end normalt.
Én ting kan du dog være sikker på: Du hører fra os!
PPS: Hvis du ikke kan se videoen i opslaget, skal du blot acceptere cookies i din webbrowser - god fornøjelse!
- Department
- Data & AI
- Lokationer
- Aalborg
- Remote-status
- Hybrid
Kollegaer
Aalborg
Om NORRIQ
Siden starten i 2007 har det været vores ambition at skabe en virksomhed, der matchede de behov og udfordringer, vi så hos vores kunder. Vi ville skabe et rådgivningshus med tekniske eksperter, der tager ansvar for digitalisering i hele værdikæden.
Vi er i dag et full-service digitaliserings-konsulenthus inden for ERP, PIM, Data & AI og e-handel. Vi implementerer tekniske løsninger, der digitaliserer og optimerer vores kunders forretning, driften og det daglige workflow.