Senior Backend Udvikler
Vil du være med til at skabe intelligente softwareløsninger til alsidige projekter, så er det nu, du skal slå til! Send dit CV, til stillingen som Senior Backend Udvikler i NORRIQ, allerede i dag🚀
Vores Commerce-afdeling er i fremdrift, og vi søger derfor en Senior Backend Udvikler til NORRIQ – er det dig? Nu har du muligheden for at blive en del af et full-service IT-konsulenthus, hvor du udvikler dine kompetencer på tværs af en bred snitflade, der indbefatter ERP, PIM, Data, AI og e-handel. Så vil du være med til at skabe intelligente softwareløsninger til alsidige projekter, så er det nu, du skal slå til⭐
Vi søger en erfaren seniorprofil, der kan være med til at løfte vores voksende portefølje af projekter. I NORRIQ er vores udviklere både dygtige til at kode samt tale med kunder. Du skal derfor være fortrolig i en vekselvirkende rolle, hvor du både får lov til at nørde detaljerne, men også tager del i dialogen med kunderne på dine projekter - og samtidig trives med en god portion autonomi, hvor du får indflydelse på både teknologivalg og arkitektur. Vi har en vision om at skabe fremtidens vindere inden for Commerce. Er det noget, du har evnen, og viljen, til at hjælpe os med, så er vi måske det perfekte match.

Dine arbejdsopgaver vil indeholde, men ikke udelukkende være:
- Sparring med kollegaer og kunder om muligheder og optimering af kundernes processer. Herunder skitsere og estimere optimale løsninger inden for de givne rammer
- Bidrage til afdelingens udvikling og fremme best practices. Herunder med fokus på at sikre høj kvalitet af løsningerne og bidrage til et miljø med høj faglighed og kollegial sparring
- Assistere projektleder i leverance, opgavefordeling, estimering og planlægning samt deltage i beslutningsprocesser på strategisk niveau
- Estimere og udvikle API-baseret forretningslogik og integrationer i nyeste .NET version
- Udvikle software i alle stadier af produktudviklingen samt udvikle NuGets og andre værktøjer til genbrug
Vi forestiller os derfor, at du:
- Er fortrolig med C#, SQL, .NET og NoSQL
- Har erfaring med integration til andre systemer, fx ERP eller PIM og gerne økonomisystemer
- Har erfaring med design og udvikling af integrationer, der håndterer store datamængder og optimerer ydeevne. Herunder med fokus på at følge designprincipper som DRY, KISS og SOLID effektivt
- Kan arbejde selvstændigt samt organisere arbejde for dig selv og dit team
- Kan identificere samt løse komplekse problemer og har evnen til at påvirke og udvikle teamets dynamik og præstation
Og fordi det er en teknisk stilling, så kommer vi ikke udenom et par specifikke ønsker til dit systemkendskab👇

Vi ved, at listen er lang, og derfor vil vi også slå et slag for, at du skal søge, hvad enten du kan sætte kryds ved et par af punkterne eller alle punkterne. Vigtigst af alt er, at du, med din erfaring og dine kompetencer, kan se dig selv i rollen og NORRIQ.
Og hvad tilbyder vi så til gengæld udover klassikerne som løn, pensionsordning og sundhedsforsikring?
- Et arbejde hvor din personlige og faglige udvikling er i centrum – vi tror nemlig på, at din arbejdsglæde starter med gode kollegaer og unikke projekter. Så hvad siger du til at nørde rundt i de nyeste teknologier og udfordre det eksisterende?🤓
- Et fedt team med gode kollegaer (hvis vi selv skal sige det). Det sociale sammenhold er fundamentet for vores tværfaglige samarbejde. Derfor prioriterer vi at have det sjovt med hinanden. Vi har eksempelvis bowlet sammen, afholdt HACKATON og konkurreret om, hvem der kunne tage flest armbøjninger💪
- En afdeling med højt til loftet og kort til ledelsen – så du kan være med til at forme din rolle. Vi trives, når du trives. Derfor er dine meninger vigtige. Kort sagt får du lov til at tage ansvar og ejerskab over dit arbejde. Hvad end vi taler opgaveløsning, arbejdssted eller planlægning af din arbejdsdag⭐
Så er du vores nye Senior Backend Udvikler?🤞
For at søge skal du hverken skrive en lang motiveret ansøgning eller udfylde kedelige, lange spørgeskemaer 🙅️ Så send dit CV allerede i dag. Du kan søge jobbet gennem formularen nederst på siden👇👇👇 Og har du nogle spørgsmål så tøv endelig ikke med at stille dem til vores lille chatbot nede i hjørnet, så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig 💙
- Department
- Commerce
- Lokationer
- Valby , Aalborg
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Kollegaer
A unique career - Join us
Om NORRIQ
Siden starten i 2007 har det været vores ambition at skabe en virksomhed, der matchede de behov og udfordringer, vi så hos vores kunder. Vi ville skabe et rådgivningshus med tekniske eksperter, der tager ansvar for digitalisering i hele værdikæden.
Vi er i dag et full-service digitaliserings-konsulenthus inden for ERP, PIM, Data & AI og e-handel. Vi implementerer tekniske løsninger, der digitaliserer og optimerer vores kunders forretning, driften og det daglige workflow.
Arbejder du allerede hos NORRIQ?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.