 
 
Mød Troels: Jeg troede, jeg skulle arbejde med markedsføring og økonomi
 
Troels er til daglig konsulent i vores Commerce afdeling, hvor han sidder med interne og eksterne projekter. Her tryller han med sin faglige kunnen inden for backend-udvikling på diverse webløsninger. Havde du spurgt Troels for år tilbage, så var planen dog en anden.
Troels' rejse ind i IT
Troels har to uddannelser, han er Diplomingeniør i softwareteknologi, og så er han Markedsføringsøkonom. 
”Min oprindelige plan var, at jeg skulle være noget inden for noget markedsføring nok mere i retning af økonomi”
Derfor startede hans karriere også på et salgskontor, hvor han sad med administrative opgaver.
”Jeg udviklede blandt andet lidt mere end gennemsnitligt avancerede excel-ark. Og så kunne jeg bare mærke, at det trak rigtig meget i mig at få lov til at udvikle værktøjerne og ikke kun være den, der sidder og bruger værktøjerne”
Og netop det blev starten på en IT-karriere, som i dag har ført Troels til NORRIQ. Her oplever han en konstant faglig udvikling, der drives af en branche, hvor der hele tiden sker nye ting.
IT er mere end hardcore nørder, det en samling af passionerede mennesker
I IT er vi en masse nørder, men vi er også mere end det. Spørger du Troels, handler IT blandt andet også om at kunne kommunikere med mennesker, hvilket skaber en branche med en bred vifte af forskellige personligheder, der hver især bidrager med et unikt sæt af kompetencer.
”De fleste af dem jeg møder inden for IT, de har en lidt større passion omkring deres arbejde. Det handler ikke bare om at få langet nogle produkter over disken - man går meget op i, at man er kvalitetsbevidst, og der er en stor ansvarsfuldhed”
Så overvejer du at skifte til en branche, hvor folk er drevet af en passion for deres arbejde, og hvor du hver dag får lov til at udvikle dig? Så er Troels ét råd: "Gør det!".
Er du klar til at blive en del af NORRIQ? Så tryk Connect og tjek vores ledige stillinger ud! Måske er du vores næste kollega😎
 
